FC København spillede søndag aften 1-1 ude mod Randers FC og mistede dermed en lille bid af det forspring, københavnerne havde fået oparbejdet i løbet af foråret.
Med det ene point har FCK nu 49 point efter 24 kampe, og det er syv point mere end AaB, der tidligere søndag vandt 2-0 ude over Hobro.




























