Fodboldlandstræner Åge Hareide har måttet foretage endnu en ændring i truppen til træningsturneringen Kirin Cup, efter at Martin Braithwaite også har måttet melde forfald.
Toulouse-angriberen er ikke kommet sig helt efter en lille operation, og i hans sted har Hareide udtaget Malmö FF-midtbanespilleren Anders Christiansen.




























