Fodboldspillere står altid klar til at fortælle publikum i hjemlandet om, hvor gerne de vil spille, kæmpe og bløde for det nationale landshold.
Men realiteten er, at spillerens arbejdsgiver, klubben han spiller i, vil noget helt andet. Klubben lægger ofte pres på spilleren, så han fravælger nogle af de mange testkampe og slutrunder og dermed skånes for skader, får hvilet ud og er klar til at tørne ud for klubholdet.




























