Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke gik ind i år 2005 med de store forventninger. Efter at flere måneder med skadesproblemer havde spoleret min fodboldtilværelse, havde jeg intet at have optimismen i. Jeg var lige blevet opereret i maveregionen kort før jul, og mit primære mål var da også blot at komme i gang med træningen igen og genfinde glæden ved at spille fodbold. Tanken om at få mig en uddannelse lå mig da heller ikke fjern. Men mit håb om, at operationen havde hjulpet, fik mig dog på andre tanker og til at fokusere på de mål, som jeg har kæmpet hele mit liv for at nå. Karrieremæssige mål, som jeg har håbet på at opnå alle de gange, jeg har siddet hjemme dagen før en kamp og set videofilm, mens mine venner var ude at feste. Begyndte i februar Først i starten af februar var jeg i stand til at træne med gutterne oppe i Djurgården. Og min sæsondebut mod Esbjerg i Royal League var da heller ikke noget at skrive hjem om. Men vigtigst af alt jeg var tilbage. Jeg fik endelig en følelse af, at kroppen ville det samme som mig selv, og at jeg igen havde noget at have mine drømme og ambitioner i. Herfra gik det stærkt! Jeg begyndte straks efter Esbjerg-kampen at træne utrolig godt, og til træningskampene gik det også rigtig fint. Jeg begyndte hurtigt at lave mål i Allsvenskan og blev til min store overraskelse udtaget til landsholdet. Dermed blev min største drøm opfyldt. Alle de spillere, som jeg i mange år havde set op til, gik jeg nu op og ned ad. Jeg måtte flere gange knibe mig selv i armen, men samtidig også være fokuseret på at lære af de andre og vise landstræneren, at jeg var værdig til at være blandt hans udtagne. Afbrænder i første landskamp Debuten mod Finland gik nogenlunde. En halvleg og megachance senere stod jeg så der og havde spillet min første landskamp. En kæmpe oplevelse. Det var virkelig stort. Men min karrieres hidtil største dag var, da jeg få dage efter spillede min første landskamp på hjemmebane i Parken. Bare det at stå sammen med alle de rød-hvide roligans og synge med på Der er et yndigt land gav mig en følelse af at stå midt i noget, som var meget større end mig selv. Da jeg så havde scoret mit første mål mod albanerne, fløj tankerne gennem mit hoved jeg kunne simpelthen ikke forstå det, pludselig var jeg i drømmen. Det var helt utroligt VILDT! Nogen gange fatter jeg det stadigvæk ikke. Kontrakt med Schalke Derefter gik det endnu stærkere, end det havde gjort hidtil. Jeg troede ellers ikke, det kunne lade sig gøre. Flere mål på landsholdet og efter lidt tovtrækkeri mellem Djurgården og Schalke på kontrakt i Schalke 04, mål i første kamp, Champions League-kampe og fast mand i truppen. Det har været en fantastisk rejse også selv om vi ikke nåede VM med landsholdet og yderligere avancement i Champions League med Schalke. Det har været et vanvittigt år med mange omvæltninger. Holder fast i værdier Jeg vil dog altid fastholde de værdier, som jeg altid har haft, samt at gå ind til de nye udfordringer med ydmyghed og lærevillighed, for der er stadig en del ting, som jeg kan forbedre i mit spil. Jeg har først for nylig haft overskud og tid til at reflektere over alle de indtryk, som jeg har fået gjort mig. Jeg sidder med en følelse af stolthed og taknemmelighed. Stolthed over at have opnået mere end jeg turde drømme om og over den enorme ære at blive nomineret til årets spiller med så flotte navne som Kahlenberg, Agger, Gravgaard og min holdkammerat Christian Poulsen. Og taknemmelighed over for dem, som har troet på mig, når ingen andre gjorde men bestemt også over for alle dem, der tilkendegiver deres glæde over de ting, som jeg udretter på banen og alle fansene på lægterne. Hårdt arbejde skal der til Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at indfri deres og mine egne forventninger. Alt i alt har det været et fantastisk år. Det har virkelig været alle de ekstra timer og de hårde træningspas værd at nå, hvortil jeg er nu. For når alt kommer til alt, er det hårdt og koncentreret arbejde, der skal til, når man som jeg ikke er født med unikke fodboldevner, men derimod har viljen til at nå, hvor jeg er i dag. Jeg håber, at jeg i 2006, som i år, kommer til at opleve en masse men mindre kan også gøre det. Glædelig jul og godt nytår.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























