Hvis en artikel kunne starte med en fanfare De ved, en af de pompøse med pauker, violiner og valdhorn så skulle disse linjer have haft én. For hvordan skal man ellers præsentere et møde mellem to giganter som Barcelona og Chelsea, der tilmed skal ud i det, som vel med rette kan betegnes som Barca vs. Chelsea II De ved, ligesom i gamle dage, når de store boksere mødtes til det ene revancheopgør efter det andet. Det bliver ganske enkelt ikke større og mere dramatisk og tillad mig så at forklare hvorfor. Ni mål i sidste sæson Vi skal præcis et år tilbage, da Fodboldeuropa efter endnu en vinterdvale vågnede op til ottendedelsfinaler i Champions League. Et af opgørene stod mellem ja, godt gættet Chelsea og Barcelona, og foruden et par helt forrygende fodboldkampe, der sammenlagt gav ni mål, så blev de to holds møde en dramatisk og uværdig affære, hvor skældsordene og beskyldningerne fløj gennem luften som patronhylstre i en Rambofilm. I forbindelse med den første kamp anklagede Chelseamanager Jose Mourinho Barcelonas træner, Frank Rijkaard, for at have indgået aftaler med dommer Anders Frisk, fordi de to udvekslede et håndtryk, hvilket i sidste ende førte til, at Anders Frisk indstillede karrieren, da han efterfølgende modtog dødstrusler. Eto'o langede ud efter fans I den anden kamp var det Samuel Eto os tur til at rase ud. Han beskyldte Chelseatilskuerne for at være kommet med racistiske tilråb, ligesom træner Frank Rijkaard var blevet fornærmet på det groveste i forbindelse med afslutningen af kampen på Stamford Bridge, fordi en eller anden med Chelseatilknytning overfusede Barcelonabænken, da det stod klart, at Chelsea ville trække det længste strå om pladsen i kvartfinalen. Dermed er vi altså fremme ved dagens opgør, hvor første akt i Barcelonas revanchetogt skal opføres i London i aften. Og som det sig hør og bør, når to sværvægtere mødes, er der også denne gang blevet udvekslet hånlige kommentarer. Uduelige Stamford Bridge Således har Barcelonas Silvinho beskyldt Chelsea for med vilje at have skabt en elendig bane, fordi det vil være til Londonklubbens fordel mod de teknisk stærke catalanere. Det har naturligvis fået José Mourinho til at fare i flint. Over for BBC erkender han, at banen ikke er i perfekt stand, men siger samtidig: »Det er kun dumme personer, der kan tro, at et hold med Chelseas kvaliteter er tilfredse med sådan en bane. Har vi da ikke nogen tekniske spillere? Har vi ikke spillere med store evner? Har vi kun spillere, der sparker til bolden og løber?«, spørger en sarkastisk José Mourinho. Dermed er tonen slået an. Advarsel fra dommeren Dommeren i den første kamp, norske Terje Hauge, har også været på banen og indskærpet over for både José Mourinho og Frank Rijkaard, at de klager, der måtte være, går til ham, og derfor skal parterne snakke sammen, inden de to trænere går til pressekonference. Samuel Eto o kalder over for Politikens samarbejdspartner, Icons, Barcelona for det bedste, mest stilfulde og smukkeste af de to hold. Og dermed er vi så klar til kamp.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det første, der møder mig i den danske pavillon, er en kvinde med enorme silikonefyldte bryster
-
Med et enkelt ord var hun med til at ændre verdenshistorien
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
Dansk vaccineforsker deporteres: »Jeg har svært ved at forstå, at vores land ikke vil løfte en finger for en borger i nød«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























