I en turnering, hvor verdens bedste deltager, og de svageste hold kun kan forsvare, er der lagt op til, at målene skal komme efter dødboldsituationer eller hurtigt omstillingsspil, hvor bolden føres frem til afslutning, mens modstanderen er i ubalance. Der er også det middel, der hedder langskud. Vi har set en hel del langskudsmål i VM 2006. Det har været opløftende. Et af de flotteste kom, da Portugal ordnede Iran 2-0. Luis Figo lagde bolden til rette for Deco, der med et vristspark udført, som det står i fodboldens ABC, sørgede for den afgørende 1-0-føring. Enkelte chancer til Iran Iranerne havde enkelte halvfarlige kontrastød, men Cristiano Ronaldo lukkede og slukkede kampen straffesparksmålet, efter at Figo var blevet fældet. 2-0 - en favoritsejr uden større glans. Manden med verdensrekorden i landskampmål, Irans Ali Daei, der har scoret 109 gange for sit land, var blevet afsat og måtte nøjes med at indtage en bænkeplads, efter at han virkede langsom, uinspireret og uskarp, da iranerne tabte til Mexico i første runde. Det menes, at medspillerne havde truet med et oprør, hvis Daei fik genvalg til startopstillingen. Men uanset, hvem der spiller i front hos Iran, er arbejdsbetingelserne svære i en slutrunde mod dygtigere, teknisk bedre og hurtigt tænkende modstandere. Iranerne er nødt til at trække sig langt tilbage for at sikre eget mål, og det gjorde de fra start mod portugiserne. Deco frisk og skadesfri Barcelona-spilleren Deco var frisk og skadesfri til at indtage sin centrale midtbanerolle hos Portugal, hvad der egentlig skulle betyde, at Luis Figo skulle operere på den ene af kanterne. Men Figo blandede sig i første halvleg meget i Decos opgaver, og det var ikke altid til holdets bedste. Figo forsøgte med snævre driblingerne i flere situationer, hvor det bedste og meste effektive havde været en hurtig aflevering fremad. Dagen efter argentinernes opvisning i tempofodbold mod Serbien & Montenegro var man stadig opstemt over at have oplevet, hvordan spillet skal spilles - med masser af førstegangsafleveringer og konstant bevægelse hos spillerne uden bold. Men Portugal er ikke Argentina, langt fra. Portugisernes massive pres blev for ensformigt før pausen, hvor Christiano Ronaldo havde de mest nærgående afslutninger, men virkede lidt for selvisk. Miguel parat til stormløb Højreforsvareren Miguel havde også en meget kvalificeret scoringsforsøg. Miguel og hans backkollega i venstre side, Nuno Valente var hele tiden parate til at storme med frem på kanterne i et system, hvor midtstopperne til gengæld stort set hele tiden holdt sig tilbage. Miguel udfordrede endnu mere energisk på højrekanten, Fico og Deco fik bedre plads i anden halvleg til at finde hinanden, og Ronaldo underholdt publikum med besnærende tricks og frække gennembrudsforsøg i en ensidig forestilling, der kunne kun få den udgang, den fik. Farvel til Iran For Iran var nederlaget farvel og tak for denne gang. Målmand Mirzapou og Bayern-spilleren Ali Karimi viste i glimt klasse, men for mange iranere kunne og turde for lidt. Portugal er klar til ottendedelsfinalerne - men det er ikke let at afgøre endnu, om portugiserne har format til at nå blandt de fire sidste. Præstationerne mod Angola og Iran var middelmådige, og sejrene hører til kategorien pligtsejre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
Pile peger på Zelenskyj i stor korruptionsskandale
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Filmstjerner indgår forlig efter anklager om seksuel chikane
-
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld
-
»Femtekolonnevirksomhed«: Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























