En undersøgelse i Brasilien viser, at de fleste fodboldglade brasilianere nu holder med portugiserne, der møder Frankrig i aften i München. Det gør de fordi Portugals træner Luis Felipe Scolari er brasilianer, og den portugisiske offensive kreatør Deco er brasiliansk født. »Red vores ære«, skrev en brasiliansk avis til Scolari og Deco, der egentlig hedder Luiz de Souza Anderson, men kun er kendt under kunstnernavnet i Portugal og i Spanien, hvor han er en af de bedste på Barcelonas mesterhold. Deco - der havde håbet på at blive udtaget til det brasilianske landshold, men aldrig fik chancen - fik portugisisk pas i 2003 og var med hos portugiserne i EM-slutrunden for to år siden. Deco er frisk Han går ind til opgøret i aften med friske kræfter, stor spillelyst og enorm gejst mod de formstærke franskmænd, der på rette tid har fået spillet til at fungere med en Zinedine Zidane i form som for otte år siden, da Frankrig blev verdensmester med finalesejren over Brasilien i Paris. Deco har økonomiseret med kræfterne i slutrunden. Han var småskadet og spillede ikke i Portugals første kamp, og efter at have scoret et flot mål mod Iran blev han sparet i den tredje gruppekamp, fordi han havde et gult kort. I ottendedelsslaget med de fire udvisninger mod Holland røg han ud og var derfor karantæneramt i kvartfinalen mod England, der blev slået på straffespark i opgøret, hvor Portugals målmand Ricardo blev helten. Økonom på hjemmebane I semifinalen spiller Frankrigs højreforsvarer Willy Sagnol på hjemmebane. Han er ansat i Bayern München, hvor hans kontrakt i foråret blev forlænget til sommeren 2010. Sagnol er dygtig på det økonomiske område. Han forhandlede med Juventus og pressede dermed FC Bayern-manager Uli Hoeness til at give en stor lønforhøjelse. Og Sagnol har som medlem af den franske VM-trups spillerråd været med til at aftale en VM-bonus for sejr i finalen på 250.000 euro til hver mand. Duel med Ronaldo Sagnol spiler mod Portugal over for den spændende dribler og udfordrer Cristiano Ronaldo, der kan blive en hivedrollefigur i semifinalen, hvor det også er værd at lægge mærke til den franske angrebskomet Franck Ribery på højrekanten. Frankrig er svag favorit til gå i finalen om VM-titlen mod Italien søndag aften i Berlin.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























