Umiddelbart undrer John Sivebæk sig, da Politiken fortæller ham, at han som agent var ansat som OB’s repræsentant, da den dansk-bosniske midtbanespiller Azer Busuladzic forlængede sin kontrakt med klubben.
»Der er ingen tvivl om, at jeg har en aftale med Busuladzic. Du siger, jeg står som klubbens agent? Det kan jo ikke lade sig gøre, når jeg har en aftale med Azer – det ville DBU da aldrig acceptere. Det ser lidt mærkeligt ud«, siger John Sivebæk, der før han blev professionel spiller og agent i fodboldbranchen var kontorassistent i skattevæsnet.
Problematikken er relevant, fordi Skat har udtalt til Politiken, at spilleren bør beskattes, hvis agenten reelt repræsenterer spilleren, men klubben betaler regningen.
Efter at have kigget dybere ned i sagen vender John Sivebæk tilbage med en forklaring på, hvorfor OB hyrede og aflønnede ham til at indgå spillerkontrakten i sommeren 2015. Agenten siger, at hans faste repræsentationsaftale med Busuladzic udløb 31. marts 2015, og midtbanespilleren ønskede ikke at forlængeden.
»Det er simpelthen, fordi Azer ønskede ikke at forlænge aftalen med mig, og så var jeg af hensyn til forretningen nødt til at gøre noget for at få et honorar ved en eventuel forlængelse. OB ville så gerne forlænge med Azer. Så sagde jeg, det er fint og siger så, att vi skal finde ud af, hvem der gør hvad. Derfor blev den aftale indgået med OB om, at jeg repræsenterede dem i forhandlingerne«.
Spillerne shopper på agentmarkedet
Sivebæk oplyser, at spilleren vendte tilbage til ham få måneder senere for at indgå en ny repræsentationsaftale, gældende fra 14. november 2015. I hele perioden har spilleren figureret som klient på hjemmesiden for Sivebæks agentur, ProXI.
Kan du se, det virker bekvemt, at lige der, hvor kontrakten med OB bliver forlænget, havde I ikke en fast aftale, og så bliver der lavet en igen bagefter?
»Både ja og nej. Som agent bærer jeg jo hele risikoen – jeg kunne lige så vel have mistet spilleren til en anden agent og klub, da han lod aftalen løbe ud. Det er jo sådan, den reelle verden er derude«, siger John Sivebæk, der var formand for den nu nedlagte dansk agentforening.
Sivebæk siger, at en stor del af forklaringen på, at klubberne – og ikke spillerne – hyrer og betaler for agenter, er, at spillerne shopper rundt:
»Det er blevet meget værre de seneste år. Spillerne siger til agenterne: »Du må komme med klubben, så vil jeg gerne samarbejde, men jeg vil ikke lave en aftale, hvor du har eksklusiv ret til at forhandle eller finde en klub til mig«. Vi som agenter skal jo så finde en anden vej for forretningen«.
En gråzone
John Sivebæk medgiver, at det kan diskuteres, hvilke interesser agenten repræsenterer i en forhandling, når han har et kontraktligt forhold til klubben og et tæt forhold til spilleren, der er tidligere klient:
»Der kan være en gråzone i det, og noget kan være mere beviseligt end andet. DBU forlanger i sine regler, at der skal foreligge en skriftlig agentaftale med spilleren eller klubben, hvis agenten skal kunne deltage i forhandlingerne. Og det krav kan måske konflikte med skattelovgivningen. Tendensen med flere klubbetalte agentaftaler tyder på, at det hele handler om at tilgodese spillerne, så de ikke kommer til at til betale skat«, siger John John Sivebæk.
