Flere stormagter i politiske og økonomiske sammenhænge er ved at blive gjort til lilleputter på fodboldbanen i den aktuelle VM-kvalifikation forud for næste års slutrunde i Rusland.
Værtsnationen er heldig med at have en selvskreven plads, men Kina og USA er i store problemer, og når kineserne torsdag tager imod Sydkorea i den asiatiske kvalifikationsgruppe A, nøjes nationen ikke med at jagte point.




























