To asiatiske turister drejer om hjørnet fra Kongens Nytorv og kigger perplekse op fra deres udfoldede kort over København. Hele den forreste del af Nyhavn er uigennemtrængeligt befolket af en hoppende blå-gul menneskehob, og sort røg stiger til vejrs fra røde romerlys.
Slagsange gjalder mod en skyfri himmel til underlægningsmusik af sirener fra salatfade og ambulancer, som kredser rundt i området, og en skæv rytme af kanonslag, der med minutters mellemrum skaber et sus igennem flokken.




























