De danske fodboldkvinder var »overraskede«, da de fik at vide, at landstræner Nils Nielsen er rejst hjem fra EM-slutrunden kort efter Danmarks 1-0-sejr over Norge og avancement til kvartfinalerne - men de er også »meget fattede«. Det fortæller DBU's talentudviklingschef, Flemming Berg, til ritzau:
»De var overraskede ligesom os alle. Som udgangspunkt forstår de det udmærket - nogle ting er vigtigere end fodbold. De er meget fattede og stoler på teamet«, siger Flemming Berg med henvisning til holdet bag holdet, der nu bliver anført af Lene Terp.


























