Russisk fodboldchef tager en pause - men vil stadig arrangere fodbold-VM

Lyt til artiklen

Vitaly Mutko tager en pause fra hvervet som præsident for Ruslands fodboldforbund.

Men han fortsætter som leder af komitéen, der arrangerer næste års VM, skriver NTB med det russiske nyhedsbureau Tass som kilde efter et møde juledag.

Mutko er af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) udelukket på livstid for sin involvering i den russiske dopingskandale. Rapporter har konkluderet, at statsstøttet doping har fundet sted.

Vitaly Mutko, som er vicepremierminister i Rusland og tidligere sportsminister i landet, forlader posten som fodboldpræsident i seks måneder.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her