Ståle Solbakken, Nicolai Boilesen og William Kvist er tre fodboldmænd med hovedet skruet godt på. Stiller man dem et velovervejet spørgsmål, får man et velovervejet svar. Men i timerne efter Atletico Madrids 1-4-afklaspning af FCK torsdag aften skete der noget iøjnefaldende.
Ingen af de tre kunne på stående fod komme med løsninger på to af FCK’s mest presserende problemer. Hvordan får defensiven luet ud i de personlige fejl, der kunne have givet Atletico tre scoringer efter ti minutter?




























