Spaniens nye landstræner, Fernando Hierro, bliver kastet ud i VM-ilden med det samme i mødet med Portugal.
Foto: Manu Fernandez/AP

Spaniens nye landstræner, Fernando Hierro, bliver kastet ud i VM-ilden med det samme i mødet med Portugal.

Fodbold

Optakt: Fyring tager fokus i tidlig gruppefinale

Spanien og den nye landstræner, Fernando Hierro, tørner sammen med Portugal.

Fodbold

Med al respekt for Marokko og Iran har det været mødet mellem Spanien og Portugal, der før VM's begyndelse er blevet set mest frem til i gruppe B, og braget mellem de geografiske rivaler og to af nationalfodboldens storhold finder allerede sted i den første kamp. Spanien og Portugal er storfavoritter til at gå videre fra gruppen, og derfor kan opgøret godt kaldes en tidlig dyst om førstepladsen.

Optakten har imidlertid ikke handlet om spillet, taktikken og de interessante dueller mellem flere store fodboldudøvere, der vil være på banen, men derimod om det spanske fodboldforbunds fyring af Julen Lopetegui som landstræner.

Sportsdirektør Fernando Hierro bestrider nu den post under slutrunden og råder over en trup, der ikke mangler kvalitet og rutine, tag bare 100 kamps-firkløveret Sergio Ramos, Sergio Busquets, Andres Iniesta og David Silva.

Nej, det afgørende spørgsmål er pludselig blevet af mental karakter. Hvordan reagerer spillerne på trænerkaosset?

Et svar får vi mod Portugal, EM-vinderen fra 2016, hvor kaptajnen Cristiano Ronaldo igen er den altoverskyggende profil.

Real Madrid-stjernen er allerede indehaver af flere landsholdsrekorder for sit land: Flest kampe (150), flest mål (81), flest hattrick (5) og flest spillede VM-kampe (13), som han ved denne slutrunde derfor bare vil forøge yderligere. Til gengæld har 33-årige Ronaldo med tre VM-mål et godt stykke op til Eusébio, der scorede alle sine 9 i 1966-udgaven.

Ronaldo tager meget af fokusset i den portugisiske trup, men landstræner Fernando Santos kan også spille andre spændende kort ud i offensiven, blandt andre Bernardo Silva, 23, og Andre Silva, 22.

Der er meget godt i vente mellem to rigtig gode fodboldhold, som kun en gang tidligere har mødt hinanden i VM-regi. I 2010, hvor Spanien vandt 1-0 på mål af David Villa - og senere blev verdensmester.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce