Det er i sådan et øjeblik, at Åge Hareide mærker, hvor fantastisk det er at være fodboldtræner. Det er, når han, den norske chef for Danmarks bedste spillere, i dag står der på sidelinjen til den sidste VM-gruppekamp mod Frankrig og kan skue op mod de tusinder af danske tilskuere i rødt, der med sjælens kraft brøler, at ’Der er et yndigt land’.
Det er, når han står der på mægtige Lusjniki Stadion, et sted midt i uoverskuelige Moskva, hvor floden af samme navn som den russiske hovedstad slår en bue og indrammer et engområde, der både har lagt land og navn til arenaen med den gullige stenfacade, da den ved Sovjetunionens fald kastede titlen Lenin Centralstadion af sig. Det er, når han står der i de mørkeblå stofbukser og den hvide skjorte en sommereftermiddag og ved, at der er en VM-ottendedelsfinale på spil.
