I 20 år har franske fodboldspillere hørt om den mytiske VM-finale i juli 1998, da Zinédine Zidane og Emmanuel Petit med tre mål mod Brasilien på hjemmebanen Stade de France sikrede Frankrigs landets første verdensmesterskab i fodbold.
»Nu er det på tide, at vi skriver vores egen historie«, siger midtbanespilleren Paul Pogba, og tilhængerne er enige. De og stort set resten af nationen, som i eftermiddag skal igennem hele følelsesregistreret i fanzoner som foran rådhuset i Paris, i Café des Sports i Vouziers i Ardennerne eller hjemme foran tv, har kun et ønske.




























