Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Viktor Fischer blev i kampen mod OB mødt med homofobiske tilråb.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Viktor Fischer blev i kampen mod OB mødt med homofobiske tilråb.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Viktor Fischer får stor opbakning for sit opråb mod homofobi

OB tager afstand fra klubbens tilskuere, der optrådte med homofobiske tilråb.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FCK-spilleren Viktor Fischer får stor ros for at tale højt om OB-tilskuernes homofobiske tilråb mod ham under superligakampen søndag.

Fischer, der er en af klubbens mest markante stjerner, blev kampen igennem mød med homofobiske tilråb, og det valgte han efterfølgende at kritisere.

»Homofobi skal ikke accepteres, og det skal ses på linje med racisme. Jeg håber, at hvis ikke Superligaen gør noget ved det, så skal OB selv gøre noget ved det i forhold til deres fans. Nogen vil måske mene, at man skal holde sig for god til at råbe til fansene, men jeg valgte at gøre det. Nu håber jeg, det bliver belyst, at OB’s fans synger homofobiske sange mod spillerne«, siger Viktor Fischer ifølge Ritzau.

På de sociale medier er der stor opbakning til Viktor Fischer.

Tidligere kulturminister og nuværende leder af Alternativet, Ulffe Elbæk, spørger desuden, hvor Dansk Boldspil-Union står i sagen.

Den tidligere OB-spiller Mathias Jørgensen skriver, at han hørte lignende tilråb, da FCK sidst var på besøg i Odense.

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, roser Fischer for at turde tale om problemet. og Silkeborg-spilleren Simon Skou-Jakobsen bakker ligeledes FCK’eren op.

Socialdemokratiets Mogens Jensen skriver på twitter, at homofobi er fuldstændig uacceptabelt, og han opfordrer til sanktioner fra DBU’s side.

OB var efter kampen hurtigt ude for at tage afstand fra den del af klubbens tilskuere, der kom med de homofobiske tilråb.

I et fælles statement tager fanklubberne i FC København og OB afstand fra homofobi.

»Sammen med FCK’s fanklub FCKFC tager De Stribede stærkt afstand fra homofobiske og racistiske sange og andre diskriminerende tilråb. Vi håber selvfølgelig på, at Superligaens andre fanklubber vil støtte op om dette, så vi sammen kan få sat en stopper for det«, står der blandt andet i opslaget på Facebook.

FC København har også reageret på hændelserne under kampen og bakker Viktor Fischer op.

Senest har Dansk Boldspil-Union reageret ved at støtte Viktor Fischer og tage afstand fra homofobi.

Opdateret kl. 11.49 med reaktionen fra DBU.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden