Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Viktor Fischer svarede igen med foden på homofobiske tilråb, som fans rettede mod ham - han scorede i søndagens kamp mod Brøndby.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Disciplinærinstans åbner ny homofobisag mod Brøndby

Homofobiske tilråb mod Viktor Fischer koster Brøndby endnu en tur omkring Fodboldens Disciplinærinstans.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Homofobiske tilråb fra nogle af klubbens tilhængere bringer igen fodboldklubben Brøndby IF i centrum i en sag ved Fodboldens Disciplinærinstans.

TV2 oplyser, at Disciplinærinstansen på eget initiativ har åbnet en sag efter søndagens superligakamp mod FC København. Her står Brøndby-tilhængerne også anklaget for at have affyret fyrværkeri på stadion.

»I den sag vil indgå de forhold, som vi har konstateret i forbindelse med kampafviklingen, som kan være overtrædelse af reglerne«.

»Det gælder regler for pyroteknik og de omstændigheder omkring sange og tilråb rettet mod en FCK-spiller (Viktor Fischer, red.) fra Brøndbys fans«, siger Disciplinærinstansens formand, Jens Hjortskov.

Han oplyser, at der også er åbnet en sag mod FC København for brug af pyroteknik under kampen.

Cadeau til Brøndbys fanklub

I sidste uge blev både Brøndby og OB idømt bøder på 25.000 for tilhængernes homofobiske sange mod Viktor Fischer i to forskellige kampe i forrige spillerunde.

I kendelsen skrev Fodboldens Disciplinærinstans, at der er nultolerance over for homofobi, og at der venter større sanktioner for klubberne i gentagelsestilfælde.

Jens Hjortskov vil dog ikke kommentere den igangværende sag over for TV2.

Viktor Fischer selv sendte roser til Brøndbys fans i søndags, fordi han ikke hørte nogen homofobiske råb eller sange, mens kampen var i gang.

»Det er jo først og fremmest en cadeau til Brøndbys fanklub, at det ikke eskalerede. Det er godt gået, synes jeg. Og jeg håber, at det bliver fulgt op. I en evighed vil jeg sige«, sagde han.

Fischer mente ikke, at det betød det store, at enkelte Brøndby-fans ikke kunne dy sig under opvarmningen.

»Det bemærkede jeg også godt, men det gider jeg næsten ikke at bruge tid på. For de gjorde det ikke i kampen«, sagde Viktor Fischer.

Disciplinærinstansen afventer nu en redegørelse fra både Brøndby og FC København om deres tilhængeres opførsel i søndagens derby.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden