Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kasper Hjulmand bliver landstræner fra sommeren 2020

Den tidligere FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmand afløser Åge Hareide næste år. Morten Wieghorst bliver assistent.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

47-årige Kasper Hjulmand bliver Danmarks næste fodboldlandstræner.

Det har Dansk Boldspil-Union (DBU) netop offentliggjort ved et pressemøde i Brøndby.

Kasper Hjulmand, der har været frivilligt arbejdsløs siden han i foråret trak sig fra cheftrænerposten i FC Nordsjælland, har indgået en fireårig aftale til 2024 med DBU og afløser den 65-årige nordmand Åge Hareide i jobbet fra sommeren 2020.

Som assistent får Hjulmand sin gamle ven fra FC Nordsjælland, Morten Wieghorst.

Åge Hareide har efter startvanskeligheder ved tiltrædelsen i foråret 2016 ellers fået skabt et hold, der er utroligt svært at besejre, men også et hold, der har fået kritik i brede dele af offentligheden for at agere for kontrolleret og kedeligt.

Internt blandt landsholdsspillerne har Hareide dog en enorm stor stjerne, og hans sidste opgaver bliver at få nationalmandskabet kvalificeret til EM 2020, hvor der venter op til 4 kampe på hjemmebane i Parken.

Det er vigtigt, at vi ikke kun tænker kortsigtet, men også på de næste 2, 4, 6, 8 år

»Vi har på den lange bane valgt, at vi skal have et nyt trænerteam, der skal forfine og udvikle det arbejde, som Åge og Jon har bygget op. Vi skal have en ny strategi, en ny plan, efter 2020«, sagde DBU-fodboldirektør Peter Møller på pressemødet i Brøndby.

Den nye plan skal Hjulmand i selv udarbejde, da han frem til sin tiltrædelse er hyret på en såkaldt konsulentkontrakt.

»Det er vigtigt, at vi ikke kun tænker kortsigtet, men også på de næste 2, 4, 6, 8 år«, fortsatte Peter Møller.

»Åge og Jon (assistenten Dahl Tomasson, red.) er informeret. Lad mig starte med at sige, at de ikke er enige i timningen af udmeldingen. Men som jeg har sagt til dem begge to, jeg ønsker helt ærligt og redeligt at fortælle dem om den beslutning, som jeg har truffet. Nemlig, at vi fra sommeren 2020, skal have et nyt trænerteam«, lød det fra Peter Møller.

»Spillerne er også informeret. Jeg har talt med spillerrådet, som selvfølgelig udtrykker glæde over det nuværende trænerteam, men også ser spændende muligheder med det kommende«, sagde Peter Møller.

Skifte gik i kludder

Kasper Hjulmand førte i 2012 i sin første sæson som cheftræner sensationelt FC Nordsjælland til DM-titlen og kom siden til tyske Mainz 05, hvor det gik mindre godt og han blev præsenteret for en fyreseddel efter bare 5 sejre i de første 24 kampe.

I 2016 satte den bac.scient-uddannede træner sig igen i trænersædet i FC Nordsjælland, inden han i januar 2019 til Politiken fortalte om et kuldsejlet skifte til et stort job i den belgiske klub Anderlecht:

»Det var en god mulighed. For at være helt ærlig er det ikke noget, man sådan bare lige hurtigt ryster af sig, men det skal jeg nok gøre med tiden«.

Tiden er så nu – og Hjulmand har et år til at forberede sig på landstrænerjobbet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En koncepttro træner drevet af hjerteblod

I Kasper Hjulmand får Danmark en landstræner, der i FC Nordsjælland har ageret ud fra et hollandsk baseret 4-3-3-system med fokus på boldbesiddelse, hurtige afleveringer og kvikt omstillingsspil.

Kasper Hjulmand havde som spiller en kort karriere og måtte stoppe efter stribevis af skader og knæoperationer som bare 26-årig. Han indledte trænerkarrieren i Lyngby i 2003. Her blev han chef i 2006, inden han rykkede til FC Nordsjælland som assistent for Morten Wieghorst i 2011.

DM-titlen kom i hus i 2012, hvor han i samme efterår debuterede med FC Nordsjælland i Champions League i en vanvittig vanskelig gruppe med Chelsea, Juventus og Shakhtar Donetsk.

Champions League blev så springbrættet til den tyske Bundesliga, hvor Hjulmand dog havde svært ved at både sælge og omsætte sine ideer i provinsklubben Mainz. Som kommende dansk landstræner er Hjulmand nu igen i det internationale rampelys.

»Jeg er voldsomt stolt og beæret over at se frem til skulle være dansk landsholdstræner«, var de første ord fra den kommende landstræner på pressemødet i Brøndby.

»Jeg skal være ærlig og sige, at det ikke er noget, som jeg havde regnet med set i sol, måne og stjerne skulle ske nu og her. Jeg tror, at det er offentlig kendt, at jeg var på vej et andet sted hen i vinter. Da jeg aftalte med Morten, at vi skulle prøve at gøre tingene sammen, så havde jeg nogle meget spændende muligheder også i udlandet. Papkasserne var næsten pakket. Men da jeg fik den her mulighed og havde en samtale med Peter (Møller, red.), så var der – foran flere penge og Europa – hjerteblod«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden