Selv om det er 20 år siden, billedet blev taget, skal Brandi Chastain næsten dagligt tage stilling til det og besvare spørgsmål om situationen, hvor hun iført korte bukser, strømper, fodboldstøvler samt en sort sports-bh sidder på knæ og med trøjen i den ene hånd strækker sine knyttede hænder mod himlen.
Billedet er knipset 10. juli 1999 på Rose Bowl i Pasadena, efter at Brandi Chastain har afgjort straffesparkskonkurrencen i VM-finalen mellem USA og Kina til amerikansk fordel, og det blev næsten øjeblikkelig ikonisk.




























