Fenerbahces Mathias ’Zanka’ Jørgensen er blevet kritiseret for at trække i trøje, der hylder tyrkisk militær.

'Zanka' om militærhyldest: »Selv på nuværende tidspunkt er jeg ikke kommet frem til nogen klar konklusion på, hvordan jeg skulle have gjort det anderledes«

Det var under opvarmningen til en kamp i den tyrkiske liga, at Mathias 'Zanka' Jørgensen og Fenerbahce-holdkammeraterne bar en trøje med støtte til det tyrkiske militær.  Foto: Aa/abaca/Ritzau Scanpix
Det var under opvarmningen til en kamp i den tyrkiske liga, at Mathias 'Zanka' Jørgensen og Fenerbahce-holdkammeraterne bar en trøje med støtte til det tyrkiske militær. Foto: Aa/abaca/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Fodboldspilleren Mathias ’Zanka’ Jørgensen er havnet i et mediemæssigt stormvejr, efter at danskeren for tre uger siden deltog i en hyldest af det tyrkiske militær.

Forsvarsspilleren forklarer, at han 45 minutter før en kamp for sin tyrkiske klub Fenerbahce fik udleveret en trøje.

Hareide har snakket med ’Zanka’ om penibel sag: »Når han er færdig med karrieren, må man næsten spørge, hvad han tænkte i øjeblikket«

Af sine holdkammeraterne blev han forklaret, at trøjen hyldede det tyrkiske militær.

»Jeg vidste godt, at det her var et stort dilemma. Men det er svært at skulle nå at tage den helt korrekte beslutning på 45 minutter på vej ind til kamp. Der var så mange ting at tænke på, før jeg kunne beslutte mig for den rigtige måde at gøre det på«, siger Mathias ’Zanka’ Jørgensen til DR Sporten.

Den danske landsholdsspiller blev efterfølgende på sociale medier udsat for kritik for at trække i trøjen. Nogle mener, at ’Zanka’ Jørgensen burde have nægtet.

Hårde krav til en sportsudøver

Forsvarsspilleren har selv tænkt situationen igennem igen og igen, men er ikke blevet meget klogere.

»Selv på nuværende tidspunkt er jeg ikke kommet frem til nogen klar konklusion på, hvordan jeg skulle have gjort det anderledes«, siger han.

Sportsblik: Masser af solskin på danske sportsfolk, men i skyggen stod en skurk

Mathias ’Zanka’ Jørgensen afviser dog, at han har vægtet penge højere end principper.

»Penge har ikke betydet noget i den her situation. Jeg vidste godt, at der var kulturforskelle. Det er der alle steder. Men hvis man mener, at jeg skulle have forudset en storpolitisk situation, som foregår på verdensplan, så synes jeg måske, det er lidt meget at bede en professionel sportsudøver om«, siger forsvarsspilleren.

Den tidligere FCK-profil har efterfølgende vendt situationen med sin tyrkiske arbejdsgiver, og han regner ikke med, at han bliver sat i en lignende situation igen.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her