Sneen lader vente på sig, men det er december, og Premier League går dermed ind i den ni en halv måned lange turnerings mest hektiske fase. Hele 6 spillerunder skal der afvikles frem mod afslutningen af 20. spillerunde 29. december.
Det hele blev sparket i gang tirsdag aften med de første to kampe i midtugerunden. Manchester City affærdigede Burnley, mens Crystal Palace sled sig til hjemmesejr mod Bournemouth. I aften vil fokus så være særligt rettet mod tre opgør, hvoraf de to har dansk islæt på den ene eller anden facon.


























