FC København skal i Europa Leagues 16.-delsfinale møde skotske Celtic. Kampene spilles 20. og 27. februar.

FC København møder Celtic i Europa League

Carlos Zeca og resten af FCK-holdet skal til at nærstudere Celtic, som holdet har trukket i Europa Leagues 16.-delsfinale. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Carlos Zeca og resten af FCK-holdet skal til at nærstudere Celtic, som holdet har trukket i Europa Leagues 16.-delsfinale. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

FC København skal i Europa Leagues 16.-delsfinale møde Celtic fra Skotland.

Sådan formede det sig, da lodtrækningen mandag blev foretaget i Nyon.

Celtic banede sig vej til næste stadie af turneringen ved at vinde gruppe E foran rumænske Cluj, italienske Lazio og Rennes fra Frankrig.

FCK avancerede med nød og næppe, selv om den sidste gruppekamp mod Malmö FF i torsdags blev tabt med 0-1 i Parken.

FCK taber i Parken til Malmö, men går videre alligevel

FC København-træner Ståle Solbakken er fint tilfreds med mandagens lodtrækning i Nyon, fortæller han til klubbens hjemmeside:

»Jeg synes, det var en fin lodtrækning for os, og vi har en fair chance for at gå videre«.

»Det er et hold, der er interessant rent tilskuermæssigt, og som vi før har haft nogle hårde dyster mod. Jeg vurderer chancerne som 50/50«.

Det danske hold blev imidlertid reddet af en schweizisk sensation, da FC Lugano på udebane fik uafgjort mod Dynamo Kiev, som dermed trak sorteper i jagten på at gå videre.

Kampene i næste runde spilles efter planen 20. og 27. februar.

Opdateres.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her