0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Første halvlegs målscorer i Aarhus torsdag aften, Randers FC's østriger Simon Piesinger, fejres af holdkammeraterne, blandt andre Vito Hammershøj-Mistrati og Emil Riis Jakobsen. Men sejren kom lige præcis ikke i hus.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

21. runde i Superligaen: AGF-topplacering var truet, men et energisk pres blev udnyttet i tillægstiden

Politiken giver dig overblik over alle rundens kampe.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

AGF-Randers 1-1 (0-1)

0-1 Simon Piesinger (36), 1-1 Patrick Mortensen (90+)


At det bare skal være svært for AGF, når holdet møder Randers FC, blev torsdag aftens opgør i den genstartede Superliga endnu et godt eksempel på. Ved pausen var det nemlig gæsterne, der var foran 1-0, efter Simon Piesinger havde sendt et følt løft fra lang afstand i nettet, selv om AGF-målmand William Eskelinen nok burde have kunnet bokse bolden over mål. Altså stod hjemmeholdet over for en stor opgave i anden halvleg.

Cheftræner David Nielsens mandskab kom også energisk ud, men Randers-holdet lod sig ikke skræmme og så egentlig ud til at bevare kontrol over opgøret. Med tyve minutter tilbage lykkedes det dog AGF at få lagt et vist pres på modstanderne – det kneb imidlertid med at udnytte de få åbne målchancer, det blev til.

Da det så ud til at være skønne spildte kræfter for AGF’erne, fik Patrick Mortensen i tillægstiden alligevel udnyttet et fornemt oplæg fra Casper Højer Nielsen. Og med 1-1 ligner AGF en klar slutspilsdeltager. Randers skal have meget held for at havne i top-6.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

FC Nordsjælland-AC Horsens 6-0

1-0 Isaac Atanga (9) 2-0 Mikkel Damsgaard (38) 3-0 Mikkel Rygaard (straffe 56) 4-0 Mohammed Kudus (64) 5-0 Oliver Antman (75) 6-0 selvmål af Malte Kiilerich (86)


Med tre dages forsinkelse fik FC Nordsjælland onsdag aften en fantastisk start på forårssæsonen i 3F Superligaen, da det blev til en overbevisende 6-0-sejr over AC Horsens.

Opgøret skulle efter planen være spillet i søndags, men kraftig vind gjorde, at forårspremieren blev udskudt af sikkerhedsmæssige årsager, men onsdagens tilskuere på Right to Dream Park gik ikke forgæves.

FC Nordsjælland var kampen igennem AC Horsens overlegne og snuppede derfor fuldt fortjent de tre point. Dermed rykker Farum-klubben forbi Randers og AaB i tabellen og op på femtepladsen med 31 point.

Horsens er fortsat nummer 11 med 25 point efter 21 kampe.

I onsdagens opgør tog FCN taktstokken fra første fløjt, mens Horsens stod langt tilbage på banen og forsvarede.

Efter ni minutter gav overtaget pote. FCN kombinerede sig flot igennem i venstre side, inden Isaac Atanga var først over en returbold fra Horsens-keeper Matej Delac og let prikkede bolden i nettet.

Størstedelen af spillet i første halvleg foregik på Horsens’ banehalvdel, og efter 38 minutter gik det igen galt for gæsterne. Efter en fornem dribling fordoblede Mikkel Damsgaard føringen til 2-0.

Troede man, at FCN ville slippe gaspedalen efter pausen, tog man gevaldigt fejl.

I det 56. minut øgede Mikkel Rygaard til 3-0 på et straffespark, inden Mohammed Kudus otte minutter senere afsluttede et fremragende FCN-angreb og gjorde det til 4-0.

Med et kvarter igen scorede Oliver Antman til 5-0, men pinslerne var endnu ikke ovre for Horsens.

Fire minutter før tid scorede Malte Kiilerich nemlig i eget net, så FCN til sidst vandt med tenniscifrene 6-0.

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland-Lyngby 2-0

1-0 Anders Dreyer (30), 2-0 Awer Mabil (72)


FC Midtjylland er gået i udbrud i toppen af 3F Superligaen, da holdet mandag fortjent besejrede Lyngby med 2-0.

Sejren betyder, at FCM nu har hele syv point ned til de forsvarende mestre fra FC København, som fredag tabte til Esbjerg. Der resterer fem runder af grundspillet.

Hjemmeholdet havde nytilkomne Lasse Vibe og Anders Dreyer i startopstillingen, og de to offensive debutanter viste begge lovende takter undervejs i kampen.

Dreyer scorede det første mål i opgøret, som FCM dominerede i størstedelen af de 90 minutter, hvor Lyngby i perioder havde svært ved at følge med.

Sejren var FCM’s første i de seneste fem hjemmekampe mod Lyngby, som på et koldt og blæsende MCH Arena aldrig rigtig var tæt på point.

Efter to forsøg på træværket kom hjemmeholdet fortjent foran efter en halv time, hvor Anders Dreyer scorede på en friløber.

Hjemmeholdet kom tæt på flere scoringer før pausen ved forsvarsspilleren Alexander Scholz og kantspilleren Awer Mabil, men Dreyers scoring blev første halvlegs eneste.

Den midtjyske dominans fortsatte efter pausen, hvor Lyngby dog i perioder var bedre med, end gæsterne var i første halvleg.

Lasse Vibe kom uhyre tæt på sin første FCM-scoring, da han efter en times spil sparkede få centimeter forbi mål.

Knap 20 minutter før tid faldt kampens afgørelse, da FCM’s Awer Mabil efter et hjørnespark frækt scorede med hælen.

Oprykkerne fra Lyngby ligger trods nederlaget fortsat nummer otte med to point op til top-6.


Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

OB-Brøndby 0-2

0-1 Anthony Jung (8) 0-2 Lasse Vigen Christensen (60). Udvist: Oliver Lund, OB (83)


Brøndby lagde stærkt fra land, da det med seks danskere i startopstillingen på udebane blev 2-0 over OB i årets første kamp i forårssæsonen i 3F Superligaen.

De blågule fra Vestegnen vandt 2-0 efter Anthony Jung og Lasse Vigen scorede i henholdsvis første og anden halvleg.

Grundet de store mængder regn, som var faldet over Odense hele søndagen, var banen besværlig for begge mandskaber, der havde svært ved for alvor at få spillet til at flyde.

Begge hold havde chancer, og især i anden halvleg pressede værterne hårdt på for en scoring, men Brøndby-defensiven holdt stand.

Ti minutter før tid blev hjemmeholdet reduceret til ti mand, da Oliver Lund fik det røde kort.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Oliver Lund får direkte rødt af dommer Michael Tykgaard.

Efter sejren er Brøndby på fjerdepladsen med 35 point. OB forbliver placeret på niendepladsen med 27 point efter opgøret i runde 21.

Otte minutter inde i kampen kom gæsterne foran, da en tilfældig bold dumpede ned for fødderne af forsvarsspiller Anthony Jung, der fra kort afstand nemt kunne sende bolden i det tomme mål.

Efter 36 minutter troede det meste af Nature Energy Park, at OB’s Issam Jebali havde udlignet, men hans frispark røg i sidenettet.

Lasse Vigen fordoblede for Brøndby efter en times spil, da hans afslutning blev rettet af og snød Oliver Christensen i OB-buret.

Efter 83 minutter blev OB reduceret til ti mand, da indskiftede Oliver Lund kom alt for hårdt ind i en tackling.

Kort tid efter var OB-debutanten Aron Thrándarson centimeter fra at score, men hans hovedstød gik lige netop forbi stolpen.


Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Silkeborg-AaB 0-2

0-1 Kasper Kusk (46) 0-2 Kasper Kusk (60)


AaB lagde godt fra land i årets første superligakamp, da holdet på udebane slog bundproppen fra Silkeborg med 2-0.

Kasper Kusk, der normalt er at finde på højre kanten, var i søndagens kamp valgt som spidsangriber for AaB, og det skulle vise sig at være kampafgørende.

Med to scoringer viste Kasper Kusk tegn på, at han muligvis kan udfylde tomrummet efter salget af angriberen Mikkel Kaufmann til FC København.

Trods vinden var kampen på kunstgræsset på Jysk Park en velspillet affære, hvor Silkeborg-bagkæden ikke kunne stå imod AaB’s dybe stikninger.

Annonce

Med sejren rykker AaB forbi Randers og op på en foreløbig femteplads i Superligaen, efter kronjydernes kamp mod AGF blev udsat.

Silkeborg har efter 21 kampe nu seks point op til Esbjerg på Superligaens 13.-plads.

Silkeborg kom dog bedst ud af starthullerne og tilspillede sig kampens første chancer, hvorefter AaB overtog spillet.

Begge mandskaber spillede sig til fine målchancer, men den sidste skarphed i afslutningerne udeblev, og holdene måtte derfor gå til pause med 0-0.

Men blot 20 sekunder inde i anden halvleg viste Kasper Kusk målnæse, da han modtog en lang dybdebold fra holdkammerat Patrick Olsen.

Med en flot førsteberøring fik han kontrol over bolden, og med en flad afslutning bragte han nordjyderne foran med 1-0.

Efter en times spil fandt endnu en stikning Kasper Kusk, som alene med Silkeborg-målmand Rafael Romo sparkede bolden ind ved nærmeste stolpe.

Efterfølgende kvajede Kasper Kusk sig ved at sparke en bold langt ud på tribunen, hvilket indbragte ham en advarsel, der giver ham karantæne i AaB’s næste kamp hjemme mod Brøndby.

Efter scoringen var der optræk til flere AaB-mål, men blandt andet et hævet flag fra linjedommeren var i vejen for yderligere scoringer.

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sønderjyske-Hobro 3-1

1-0 Johan Absalonsen (21) Anders K. Jacobsen (45) 3-0 Rilwan Hassen (52) 3-1 Pål Alexander Kirkevold (straffe 90+2)


I holdenes forårspremiere øgede Sønderjyske forspringet til Hobro IK, da holdet fra Haderslev vandt de to holds indbyrdes opgør i 3F Superligaen med 3-1.

Den kraftige blæst satte sit præg på kampen, og vinden var blandt andet stærkt medvirkende til Sønderjyskes andet mål.

Hjemmeholdet var kampen igennem skarpest og skabte det største antal chancer.

Med sejren har Sønderjyske nu 25 point på tiendepladsen, og holdet er derfor otte point foran Hobro på 12.-pladsen.

Kampen blev præget af vinden, og det var svært for begge hold at få skabt det helt store i kampens første halve time.

Efter en halv time kom Sønderjyske-anfører Johan Absalonsen dog fri igennem, og han vippede flot bolden i mål til 1-0.

Lige inden pausen fordoblede sønderjyderne føringen, da Jesper Rask i Hobro-målet kom til at se noget skidt ud på grund af den kraftige vind.

Først en dårlig clearing og derefter en returbold fra Rask gjorde, at debutanten Anders K. Jacobsen kunne sende bolden i et tomt mål til 2-0.

Bare syv minutter efter pausen gjorde midtbanespiller Rilwan Hassan det så til 3-0, da han nemt prikkede en retur fra stolpen i mål.

Begge hold havde i anden halvleg godt med chancer, men først i overtiden blev der scoret yderligere.

Hobro blev et minut før slutfløjt tildelt et straffespark, som angriber Pål Kirkevold sikkert eksekverede til 1-3.

Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Esbjerg-FC København 1-0

1-0 Rodolph Austin (45)



FC København tabte overraskende, da holdet fredag gæstede Esbjerg i Superligaen.

Vestjyderne vandt forårspremieren 1-0 og hentede tre uhyre vigtige point i kampen om overlevelse. Omvendt var det et skidt pointtab for FCK i mesterskabskampen.

Bemærkelsesværdigt var det, at Esbjerg havde hele fire debuterende spillere i startopstillingen - alle fire er lejede spillere.

Kampen var en forholdsvis lige affære med de største chancer til hjemmeholdet. I slutfasen lagde FCK et stort pres på Esbjerg i jagten på en udligning.

Esbjergs stopper Rodolph Austin scorede kampens eneste mål.

Efter den tiltrængte sejr forbliver Esbjerg næstsidst med 16 point – kun ét point mindre end Hobro på 12.-pladsen.

FCK ligger stadig på andenpladsen med 46 point efter 21 kampe. FCM har 50 point på førstepladsen for en kamp færre.

Angriberen Dame N’Doye havde nær sendt gæsterne i front efter blot to minutter, da midtstopperen Andreas Bjelland forlængede et hjørnespark, men N’Doyes hovedstød tæt på mål susede over overliggeren.

I overtiden af første halvleg brød jublen løs i Esbjerg, da anfører Rodolph Austin sendte værterne i front på et hovedstød efter et hjørnespark fra den debuterende kantspiller Rafal Kurzawa.

Efter en times spil var Austin millimeter fra at udbygge føringen, men denne gang prellede jamaicanerens hovedstød af på overliggeren.

Efter 72 minutter brændte Joni Kauko et straffespark for Esbjerg.

Selv om FCK lagde et enormt pres på Esbjerg til sidst, lykkedes det ikke gæsterne at score.

Ritzau

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.