I starten af juli røg fløjlshandskerne af. Det, der havde ulmet længe, blev pludseligt sat i brand, og med to sætninger og sølle 12 ord blev den spanske traditionsklub Valencia ufrivillig passager på lyntoget med den uønskede slutdestination: afgrunden.
»Det er vores klub. Vi kan gøre med den, hvad vi ønsker«, lød opslaget, der satte følelserne og temperamenterne i kog hos tilhængere af Los Che.