Fodboldverdenen og danskere generelt har i det forrige årti har været vidne til Pernille Harders indtog på fodboldscenen og hendes vej til at blive et af de mest fremherskende navne i international kvindefodbold. Ud over at have vundet et væld af priser, været tæt på topscorertitlen i Europas største klubturnering for kvinder og bære anførerbindet på det danske landshold, udgør hun også en markant stemme i sporten, når det kommer til ligestilling og nedbrydning af tabuer om seksualitet.
Med andre ord er Harders indflydelse både inden og uden for de hvide kridtstreger unægtelig stor.




























