Rent kunstnerisk var det et makværk. Den dybblå grundfarve dominerede bagtæppet, mens små sponsorlogoer dannede et trafikuheld af et farvesammensurium, hvor knaldrød, azur, flaskegrøn, korngul og bordeaux smeltede sammen til noget klatteri så voldsomt, at det smertede i øjnene.
Men for Erik Sviatchenko var der næppe noget smukkere at sidde foran tirsdag eftermiddag i loungen på MCH Arena i Herning. Det hele handlede om to ord i hvid skrift, lige over kulørkaosset:




























