Følg liveopdateringerne fra VM-kvalifikationskampen Færøerne-Danmark.

Danmark spolerer færøsk fest med Jonas Winds sene mål

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen
Modstandernes stjerneangriber gættede 11 mål forkert inden mødet med Færøerne

Jonas Wind blev i andet forsøg den forløsende matchvinder, der Danmark vandt en yderst smal 1-0-sejr i Tórshavn over et heroisk kæmpende færøsk landshold.

FCK-angriberen troede, han havde scoret sent i 1. halvleg, men den flotte langskudsscoring blev efter et VAR-gennensyn underkendt for offside i opspillet.

Danmark måtte derfor helt hen til det 85. minut, inden det længe ventede sejrsmål, som Jonas Wind headede i mål via den ene stolpe på Mathias Jensens frisparksindlæg.

Frisparket var begået i det 85. minut af Rene Joensen, der med sin anden advarsel måtte forlade banen med en udvisning.

Landstræner Kasper Hjulmand var startet med ni nye spillere i forhold til 2-0-sejren over Skotland i onsdags, men måtte skifte fire spillere fra ’A-kæden’ ind, før det lykkedes at nedkæmpe den færøske defensiv.

Midt i det massive danske pres i anden halvleg var Færøerne endda tæt på det helt store chok med et hovedstød på overliggeren bag Kasper Schmeichel.

Danmark har nu maksimumpoint efter fem kampe i VM-kvalifikationen, inden det på tirsdag gælder Israel, der kommer til København som nærmeste udfordrer til førstepladsen i gruppen efter en 5-2-sejr over Østrig.

Således forløb kampen i Tórshavn ifølge Ritzaus livedækning:

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her