Med sin sans for at levere farverige dramaer, som nogle ville kalde sæbeoperaer, har Bayern München over årene igen og igen levet op til kælenavnet FC Hollywood. Og nu har ledelsen i den sydtyske storklub leveret endnu et afsnit i den tilsyneladende endeløse underholdningsføljeton ved at fyre cheftræner Julian Nagelsmann og erstatte ham med Thomas Tuchel.
Nagelsmann får sparket, blot 16 dage efter at han førte Bayern til kvartfinalen i Champions League med en samlet sejr over franske PSG, men et nederlag til Bayer Leverkusen i Bundesligaen forleden har fået de øverste folk i klubbens hierarki til at miste troen på træneren.




























