FC København er danske fodboldmestre for 15. gang. Det blev fejret adskillege timer efter sejren i Viborg.

Et følelsesladet år endte i nat i folkefest på Frederiksberg

Lyt til artiklen

Efter et år med store ned- og opture sikrede FC København sig i aftes det danske mesterskab i fodbold.

Da bussen med spillere og trænere kom hjem til Frederiksberg efter mandagens hårdt tilkæmpede 2-1-sejr i Viborg, stod masser af fans klar til at tage imod dem.

På vej mod København havde FCK-spillerne fulgt med i rivalerne FC Nordsjællands kamp i Brøndby, som FCN endte med at tabe 1-5 – og derved sendte de mesterskabet til FCK.

Og så blev det også lige til et stop på en rasteplads, hvor der blev tanket op med drikkevarer.

»Det har været en fantastisk sæson. Vi kom i Champions League, vandt pokalen og er nu danske mestre. Vi har været med i alt, hvad vi ville være med i, og vi har vundet det, som vi kunne«, forklarede midtbanespilleren Rasmus Falk til 3+.



Målmand Kamil Grabara har været en af sæsonens profiler. Her er han sammen med forsvarsduoen David Khocholava og Denis Vavro.


Træner Jacob Neestrup overtog holdet i efteråret efter fyringen af Jess Thorup. Neestrup blev af flere eksperter anset for at være for grøn og urutineret, men klubmanden, hvis FCK-rødder går helt tilbage til 1998, hvor han var drengespiller i moderklubben K.B., viste sig at være den helt rigtige mand for københavnerne.

Pengene har været en væsentlig faktor på FCK's vej mod guldet. Men hovedrollen indtager den unge træner


Borgmester Michael Vindfeldt (S) holdt tale foran Frederiksberg Rådhus.


Med det 15. danske mesterskab får FCK-tilhængerne endnu en mulighed for at følge deres hold på vej i Champions League, hvor holdet i år nået gruppespillet og skaffede over 200 millioner kroner til klubkassen.

FCK indtræder i den anden af fire kvalifikationsrunder og skal i kamp første gang 25. eller 26. juli. Weekenden før indledes en ny superligasæson, hvor københavnerne igen vil være favoritter til at vinde titlen.

Jens Dresling

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her