Barcelona-målmand José Manuel Pinto fik i onsdags FCK-angriber Cesar Santin til at stoppe op på vej mod målet ved at imitere dommerens fløjte.
Det skriver flere medier i dag, efter at tv-billeder fra kampen viser, at målmanden smiler og peger på sig selv, efter at Santin stopper forvirret op.




























