.På en råkold decemberaften var stemningen meget varm, entusiastisk og optimistisk i Parken, hvor næsten 37.000 tilskuere på de fyldte tribuner var mødt frem for at hjælpe FC Københavns Champions League-helte det sidste stykke over målstregen og ind til en historisk plads blandt Europas 16 bedste klubhold, der i februar går i gang med ottendedelsfinalerne i den store turnering. Ståle Solbakkens super-FCK er vokset til at blive hele Danmarks hold, når der spilles i Europa, hvor de mest succesrige skovler millioner af kroner ind og kan blive endnu større og stærkere de kommende år.
KAMPENS FORLØB FCK banker grækere og er videre
FCK er allerede aldeles suveræn på hjemlig grund, og nummer ét i Norden, og under den norske succestræner har mestrene spillemæssigt udviklet sig på imponerende vis blandt Europas elite. Pointrekord Og i aftes slog FCK med 3-1-sejren over Panathinaikos sin egen pointrekord i Champions Leagues gruppespil.




























