FC Barcelona er klar til kvartfinalerne i Champions League efter en smådramatisk 3-1-sejr og dermed samlet 4-3 over engelske Arsenal.
På Camp Nou valgte Arsenal-manager Arsene Wenger at give køb på sin sædvanlige offensive filosofi, men selv på en indledningsvis ikke helt overbevisende Barcelona-dag var det spanske mesterhold en klasse bedre end gæsterne, der måske kunne have fået mere ud af det, hvis de havde haft større tro på egne angrebsevner.




























