Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Målmand og klassekasse sikrer FCN point mod Juventus

Lyt til artiklen

Det danske fodboldmestre fra FC Nordsjælland var mindre end ti minutter fra en stor sensation i Champions League.

Men så fik den indskiftede Mirko Vucenic udlignet for Juventus til slutresultatet 1-1.

Mikkel Beckmann bragte FCN foran på et formidabelt frispark fra små 20 meter, da der var spillet 50 minutter.

Angriberen satte indersiden på bolden, som strøg op i målhjørnet, hvor Juve-målmand Gianluigi Buffon sprællede forgæves.

Sprællede gjorde også FCN-keeperen Jesper Hansen. Juventus havde 30 afslutninger i matchen og gang på gang fik landsholdsreserven med sine fantastiske redninger de frustrerede miner frem i de italienske stjerners ansigter.

Kampen minut for minut

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her