Det er langt fra nogen nyhed at fodboldmiljøet i Malaga og omegn er godt trætte af det europæiske fodboldforbund (Uefa) og præsidenten Michel Platini.
Franskmanden Platini, der var en verdensklassespiller i 1980'erne, er arkitekten bag Uefas nye regelsæt omkring økonomisk fairplay, der bl.a. indebærer, at Uefa kan udelukke klubber med rod i økonomien fra de europæiske turneringer.




























