Indtil kampens sidste sekund så Manchester United ud til at hente en skuffende smal 2-1-sejr over Club Brugge i den første playoff-kamp om en plads i Champions League-gruppespillet.
Men da dommerens tre minutters tillægstid faktisk var udløbet, fik Memphis Depay lov til at sende en aflevering ind i belgiernes straffesparksfelt og lige i hovedet på holdkammeraten Marouane Fellaini.




























