Det var ikke ligefrem spænding om, hvem der ville gå videre, der fik over 40.000 til at tage ind og se returopgøret i Champions League-ottendedelsfinalen mellem Besiktas og Bayern München på Vodafone Park i Istanbul.
Efter Bayern Münchens sejr på 5-0 i klubbernes første opgør var der nemlig ikke tvivl om, at Besiktas var færdige i årets Champions League efter aftenens kamp.




























