Kostas Manolas lignede lige præcis det, han vel også var: En ung græsk mand, der dårligt forstod, hvad der foregik omkring ham i det univers, som milliarder af mennesker ynder at kalde for fodbold.
Klædt helt i rødt sprintede han ud mod tilskuerne på langsiden af Stadio Olimpico i Rom med munden åben i et skrig af en anden og bedre verden, armene spredt ud til siderne og de brune øjne vidt opspærrede – som havde han netop fået sit livs chok. Men sandheden var snarere, at han havde tildelt en flok fodboldspillere i lyseblåt deres livs chok.


























