Det blev for et par år siden i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) vedtaget, at de førende i koefficientregnskabet - de traditionelt store fodboldlande i Europa - skulle have flere direkte pladser til gruppespillet i Champions League på bekostning af mindre og lavere rangerende nationer som eksempelvis Danmark.
Nu står Uefa-planen så foran udførelsen. Og 26 af de 32 hold, der skal med i gruppespillet i 2018/2019-versionen af mesterligaen, er således allerede fundet gennem afgørelserne i de nationale ligaer.




























