Egentlig så det umuligt ud.
Manden i den skriggrønne dragt var allerede hoppet et par skridt til højre, da angriberens hoved hårdt stødte bolden mod den anden side af målet. På direkte kurs mod nettet. Midt i en bevægelse stoppede manden med 1-tallet på ryggen op og tvang sin krop til at kæmpe imod både naturlove og fysikkens kræfter ved at kaste den modsat. Og med venstre hånd fik han akkurat bremset bolden.