Det er med landsholdsspillere som med gode vine: Der er stor forskel på kvaliteten i de forskellige årgange.
Ni spillere fra hver af årene 1976, 1977 og 1983 har nået nationalmandskabet, mens kun tre med en fødselsattest fra 1975 og 1982 har repræsenteret Danmark på det højeste niveau. Det viser en gennemgang af de 18 fodboldårgange, som truppen til fredagens venskabskamp mod Sverige spænder over – fra 19-årige Christian Eriksen til 36-årige Martin Jørgensen.




























