Mens gruppemodstanderne fra Holland og Tyskland mandag udtog forsigtige bruttotrupper til EM-slutrunden i Polen og Ukraine til sommer, skærer Danmarks landstræner Morten Olsen anderledes hårdt ind til benet.
Dansk Boldspil-Union (DBU) meddeler, at Olsen på et pressemøde onsdag 16. maj - altså om godt en uge - offentliggør hvilke spillere, han vil have med sig til EM.




























