Landstræner Morten Olsen kan lige nu ikke garantere, at Thomas Sørensen kommer med til EM-slutrunden om under to uger.
Dertil er Stoke-målmandens skadesituation for usikker. I lørdagens 1-3-nederlag til Brasilien måtte Thomas Sørensen udgå med en rygskade, og det er uvist, hvornår han er tilbage.




























