Hele fire lukkede træninger holder fodboldlandsholdet op til lørdagens EM-kamp mod Holland.
Landstræner Morten Olsen føler dog ikke, at han derved for eksempel holder fans helt væk fra træningen i polske Kolobrzeg, hvor lokalbefolkningen mandag ved landsholdets ankomst i Polen ellers tog imod danskerne på flot vis med masser af fans på tribunen.




























