Hvorfor? Spørgsmålet burde stilles til både den portugisiske landstræner Paulo Bento og den spanske Vicente Del Bosque efter midtnatsgyseren i Donetsk, hvor Spaniens europa- og verdensmestre straffesparkede sig i EM-finalen mod enten Tyskland eller Italien på søndag i Kiev.

Hvorfor kom Cristiano Ronaldo slet ikke til fadet, da afgørelsen efter 120 minutter uden mål skulle ske fra 11 meterpletten?

Og hvorfor spillede spanierne først med et højt boldtempo, med flere dybdeløb, større bevægelse i opspillet og meget mere ambitiøst angrebsspil i de to gange 15 minutters ekstratid, end i de ordinære 90 minutter?

Ronaldo har brændt i store straffesparkskonkurrencer før. Men superstjernen sparker så godt til bolden og er som anfører en førerskikkelse, der er vant til at tage ansvar og burde have været sat til at eksekvere med det samme i stedet for midtbanemanden Moutinho, der brændte.

FAKTASemifinalen i tal og tekst

Paulo Bento må ærgre sig over, at han og Ronaldo ikke spillede kortene anderledes, da de afgørende stik skulle tages hjem i en kamp, der spillemæssigt ikke slet levede op til forventningerne. Der manglede meget, og det gav tilskuerne udtryk for.

De spanske boldekvilibrister midt på banen blev lammet af det modige, aggressive presspil, ofte lagt højt oppe på banen. Xavi, der virkede ideforladt og tam i mange af sine aktioner, og Iniesta lavede flere fejlafleveringer end de har gjort i de foregående kampe. Der manglede rytme og glid i det spanske spil, der var for langsomt, forudsigeligt og kedeligt.

Netop det ord, kedelig, er blevet brugt af mange iagttagere om Spaniens præstationer i slutrunden, hvor der har manglet dynamik, direkte spil og flere afslutninger. Men spanierne har fået de resultater, de har søgt, og de kan ende med at vinde den tredje store titel i tre slutrunder i træk. Det er unikt.

Og defensivt forsvarede spanierne sig godt ved at have bolden meget, og fordi forsvarerne - i begge ender af banen - var bedre end angriberne.

Det var meget mærkeligt, at Del Bosque valgte at starte med Sevillas Alvaro Negredo som førsteangriber. Træneren indså kort inde i anden halvleg sin fejltagelse og hev Negredo ud. Han havde intet udrettet over for de bomstærke portugisiske stoppere Pepe og Bruno Alves.

Sergio Ramos og Gerard Pique var lige så stærke og kompromisløse i det spanske forsvar. Vi så forsvarsspil af høj klasse, men netop af den grund manglede der højdepunkter, spændende scener i straffesparksfelterne, giftige indlæg og langskud af en vis kvalitet.

Forbilledlig fight
De tre centrale midtbanefolk hos Portugal, Moutinho, Meireles og Veloso fightede forbilledligt og placerede sig med stor kløgt, så de blokerede for det spanske pasningsspil i de små rum. Til gengæld var det besværligt for Portugal at stjæle bolden og komme af sted i omstillinger, som kunne bruges til noget.

Hverken Iker Casillas eller den portugisiske målmand Rui Patricio blev testet eller udfordret i de første 90 spilleminutter. Det var et chancefattigt opgør, præget at taktik, disciplin og koncentration med overskriften for begge hold: Lav ingen fejl.

Cristiano Ronaldo blev presset ud i siderne, når han havde bolden, og spanierne var dygtige til at hindre, at han kom op i fart med bolden for fødderne i fremløb. Hans frispark mod mål var ikke præcise nok, men portugiserne virkede trods alt mest tændte, friske og målsøgende – indtil de to gange 15 minutter begyndte.

Andres Iniesta – der i den forlængede spilletid i VM-finalen mod Holland i Johannesburg blev matchvinder – misbrugte den eneste gyldne chance i semifinalen, der ikke vil blive husket længe af de fleste.

Men Cristiano Ronaldo må være forvirret og forundret over, at han ikke kom til at sparke, mens spanierne jubler over ’den bedste 0-0-kamp’, de har været med i. Og de må sige til sig selv, at spillet kun kan blive bedre i finalen.

fortsæt med at læse

100 sejre: Spaniens sidste skanse står foran endnu en milepæl