Det bliver måske ikke helt klassisk fadølsvejr, når det danske landshold i aften går på banen i kampen mod Portugal, men med lidt god vilje og et hurtigt mål, kommer det til at ligne.
Ifølge vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Jesper Eriksen ser det nemlig ud til, at vejret holder tørt og kommer til at veksle mellem sol og skyer.


























