»Vi spillede mod et fantastisk hold, og vi forsvarede os godt. Der var mange gode præstationer, og holdet har vist fin moral i turneringen. Der er meget i det her hold«, sagde Morten Olsen, efter søndag aftens 2-1-nederlag til Tyskland.
Landstræneren komplimenterede trods EM-exiten spillerne og synes, at holdet har vist dansk fodbold godt frem under EM.




























