EM-historie
I kvalifikationen vandt Frankrig deres pulje og topscorer blev Florent Malouda, Karim Benzema og Yoann Gourcuff med tre scoringer hver. Frankrig har en god EM-historie, da de vandt turneringen i 1984 med Michel Platini i spidsen. I 2000 vandt Frankrig med Zinedine Zidane finalen over Italien efter forlænget spilletid.
Holdets største profiler
Da han spillede i Marseille blev han døbt den nye Zidane, og efter skiftet til Arsenal i England fortsatte han de gode takter. Hans udvikling er dog gået i stå i de senere år, og Samir Nasri har haft svært ved at leve op til de høje franske forventninger. Dog forbliver han en kvalitetsspiller og en af de store profiler på det franske landshold. Derudover har de en vis Franck Ribéry på holdet, som er en af Europas giftigste wings og kan volde ethvert forsvar problemer. Angrebspladsen indtages af Karim Benzema fra Real Madrid, som på toppen er holdets målmaskine.




























