Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tre dage til EM: EM bliver dømt med 95 nye fodboldregler

regelændringer. Hvis spilleren fremover afbryder sit tilløb til bolden ved straffespark er der frispark til modstanderholdet og et gult kort til straffeskytten.
regelændringer. Hvis spilleren fremover afbryder sit tilløb til bolden ved straffespark er der frispark til modstanderholdet og et gult kort til straffeskytten.
Lyt til artiklen

Fodboldregler: 18 dommere skal snart i gang med at dømme den største EM-slutrunde nogensinde med 24 hold. Det bliver for første gang med brug af 95 spritnye regler i fodboldens lovsamling, der ellers sjældent lader sig revidere. Men i begyndelsen af marts lå der en forenkling af mange regler samt nogle af de mest gennemgribende ændringer i fodboldens 100-årige historie. Og det moderniserede regelsæt får sin debut i EM-turneringen, mens det indføres i alle danske rækker efter EM.

En af de vigtigste ændringer er, at videoafgørelser nu kommer i brug for at hjælpe dommeren i tvivlstilfælde. Men allerede fra kampstart oplever tilskuerne de første regelændring, for nu skal bolden ikke længere spilles frem ved kampstart - man kan vælge at spille den direkte tilbage til en forsvarer eller egen målmand. Og en af de forhadte regler - den tredobbelte straf - bliver ændret. Så når en målmand – eller den bagerste forsvarer – fælder en modstander i straffesparksfeltet bliver der ikke længere automatisk dømt straffespark, udvisning af målmanden med efterfølgende karantæne. Nu fjernes den automatiske udvisning og karantæne med mindre forseelsen er meget grov. Straffespark ændrer sig også markant, for nu må spilleren ikke stoppe eller lave skudfinter i tilløbet, mens målmanden heller ikke må røre sig på stregen. Dommeren må nu også vise spillere ud inden kampen, hvis der for eksempel er problemer i spillertunnellen - og i den mere kuriøse afdeling skal underbukser være i samme farve som spillerens shorts; men det tjekker dommeren nok næppe...

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her