Det kan godt være, at Island kun havde bolden i en tredjedel af kampen og ikke en gang håndterede besiddelsen af den særlig smukt, men det kompenserer den pointgivende fight så rigeligt for, når der skal gives karakterer for indsatsen for Islands første kamp i EM-historien.
Mest udfordret var så tydeligt den defensive kæde, men fyrtårnene i front, de vilde løbemaskiner på midtbanen og ikke mindst manden i målet knoklede så effektivt, at kollektivet blev belønnet med et historiske point.




























